Nætterne bliver længere, sommeren er slut og efteråret banker på. Rundt omkring i landet summer uddannelserne igen af nyt liv, nye hold og begyndelsen på efterårssemesteret.
For godt et år siden stod 19 danske paramedicinere i Irland og modtog deres Bachelor of Science in Paramedic Studies som en del af projektet Future Paramedic, et projekt som var støttet af Trygfonden, alle 5 regioner, Falck, Norsk Luftambulanse og Premed.
.
Men hvad så bagefter? Kører de stadig i de gule biler? Er de fortsat tæt på patienterne? Og har bachelorgraden åbnet nye muligheder?
Et af de centrale argumenter for, at Dansk Præhospital Selskab har arbejdet for at udvikle paramedicineruddannelsen til en professionsbachelor, er netop muligheden for videreuddannelse. Det betyder ikke, at alle paramedicinere med en bachelor skal læse videre. Men muligheden skal være til stede.
For de 19 paramedicinere fra Future Paramedic-projektet har bachelorgraden allerede åbnet flere døre. Flere har valgt at videreuddanne sig. Ikke ad én fælles vej, men gennem forskellige uddannelser med hver deres faglige retning. Denne videreuddannelse fra bachelorniveau er en naturlig del, når man ønsker at være med til at videreudvikle faget i Danmark. Her er en kort opsummering af de uddannelser, som paramedicinere er startet på.
Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse – Aarhus Universitet (1)
Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse på Aarhus Universitet er rettet mod sundhedsprofessionelle, der ønsker at arbejde med udvikling, forskning og undervisning inden for sundhedsområdet.
Her arbejdes der med videnskabelig teori og metode, analyse, udviklingsarbejde og tværfaglige sundhedsvidenskabelige problemstillinger. Det giver mulighed for både at fordybe sig i eget fagområde og arbejde på tværs af professioner og sektorer.
Kandidaten kan blandt andet bruges i funktioner med klinisk udvikling, undervisning, projektarbejde, forskning og kvalificering af praksis i sundhedsvæsenet.
Kandidat i folkesundhedsvidenskab – Syddansk Universitet (2)
Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab på Syddansk Universitet har fokus på sundhed på befolkningsniveau. Indholdet kredser om sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme, ulighed i sundhed, sundhedsplanlægning og implementering af indsatser.
Hvor den kliniske praksis ofte tager udgangspunkt i den enkelte patient, ser folkesundhedsvidenskab på de mønstre, rammer og strukturer, der påvirker sundhed i større grupper.
Den viden kan bruges i arbejde med analyse, rådgivning, planlægning, evaluering, undervisning, forskning og udvikling af sundhedsindsatser i kommuner, regioner, staten, organisationer eller private virksomheder.
Master of Medical Education – University of Warwick (3)
Master of Medical Education ved University of Warwick er målrettet sundhedsprofessionelle, der arbejder med undervisning, vejledning og udvikling af sundhedsfaglig uddannelse.
Fokus er på læring, undervisningsmetoder, feedback, evaluering, curriculumudvikling og forskning i sundhedsprofessionel uddannelse.
For sundhedsprofessionelle med undervisnings- eller vejlederfunktioner giver masteren et stærkere fagligt og akademisk fundament for at udvikle, gennemføre og evaluere undervisning i kliniske miljøer.
Prehospital Critical Care – University of Stavanger (4)
Masteruddannelsen i Prehospital Critical Care ved University of Stavanger er en international masteruddannelse med udgangspunkt i det præhospitale og akutte felt.
Forløbet har et akademisk fokus og arbejder med forskning, kritisk vurdering af evidens, kvalitetsudvikling og udvikling af praksis.
Den retter sig mod sundhedsprofessionelle i og omkring det præhospitale område og kan styrke arbejdet med at undersøge, dokumentere og udvikle den præhospitale indsats.
Scottish Quality and Safety Fellowship – NHS Education for Scotland (5)
Scottish Quality and Safety Fellowship er et kvalitetsforbedrings- og klinisk ledelsesprogram under NHS Education for Scotland.
Programmet har fokus på kvalitet og patientsikkerhed i komplekse sundhedssystemer og arbejder blandt andet med forbedringsvidenskab, human factors, servicedesign, ledelse, kommunikation, data, målinger og implementering af forandringer.
Det kan bruges i arbejde med kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, organisatorisk læring og forbedringsprojekter, hvor målet er mere sikre, effektive og sammenhængende patientforløb.
Et udvidet fagligt handlerum
Uddannelserne peger i forskellige retninger: forskning, folkesundhed, undervisning, kvalitet og ledelse.
Fælles for dem er, at de bygger oven på den præhospitale erfaring. De handler ikke nødvendigvis om at forlade ambulancen, men om at kunne bruge paramedicinerens faglighed flere steder og på flere niveauer.
Med en bachelorgrad bliver det muligt at tage del i udviklingen af faget på nye måder. Ikke kun gennem den daglige kliniske praksis, men også gennem forskning, uddannelse, kvalitetsarbejde, implementering og faglig ledelse.
Det betyder ikke, at alle paramedicinere skal videreuddanne sig. Men det betyder, at døren står åben.
For et fag i udvikling er det afgørende, at vi som paramedicinere selv er med til at definere, undersøge og udvikle den præhospitale praksis. I sidste ende handler det om, at vi som fag tager ejerskab over vores egen udvikling.
Referenceliste
(1) Aarhus Universitet. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. https://kandidat.au.dk/sundhedsfagligkandidatuddannelse
(2) Syddansk Universitet. Kandidat i folkesundhedsvidenskab. https://www.sdu.dk/da/uddannelse/kandidat/folkesundhedsvidenskab-esbjerg
(3) University of Warwick. Medical Education MMedEd/PGDip/PGCert. https://warwick.ac.uk/study/postgraduate/courses/pgcert-pgdip-msc-medical-education-ideed/
(4) University of Stavanger. Prehospital Critical Care - Master. https://www.uis.no/en/studies/prehospital-critical-care-master-part-time
(5) NHS Education for Scotland. Scottish Quality and Safety Fellowship Programme. https://learn.nes.nhs.scot/814/quality-improvement-zone/learning-programmes/scottish-quality-and-safety-sqs-fellowship-programme