Hvordan bliver vi bedre til at træffe de rigtige kliniske beslutninger, hvis vi ikke får mulighed for at følge op på de patienter, vi behandler?
I dag har ambulancebehandlere og paramedicinere ikke samme mulighed for at lære af tidligere patientforløb gennem journalopslag som flere andre sundhedsprofessionelle.
Det ønsker vi at ændre!
Dansk Præhospital Selskab er derfor gået sammen med en bred kreds af organisationer, faglige selskaber og præhospitale aktører om et fælles debatindlæg i Berlingske.
Budskabet er klart: Når ambulancepersonalet får mulighed for at lære af deres egne patientforløb, styrker vi ikke kun deres faglige udvikling, men også kvaliteten af behandlingen og patientsikkerheden. Ambulancebehandlere og paramedicinere skal føjes til listen i Sundhedslovens § 42d på de samme vilkår, der allerede gælder for de øvrige faggrupper.
Læs det fælles debatindlæg i Berlingske her, eller i fuld længde her på hjemmesiden
Debatindlægget er skrevet i fællesskab af Præhospitalet Region Midtjylland, Den Præhospitale Virksomhed Region Nordjylland Præhospital Syd, Præhospitalt Center - Region Sjælland og Region Hovedstadens Akutberedskab samt Dansk Præhospital Selskab, Dansk Råd for Genoplivning, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Falck Danmark, FOA, Lægeforeningen, Reddernes Landsklub og RUS - Reddernes Udviklingssekretariat.