København den 4. oktober 2021
Dansk Præhospital Selskab frygter lavere behandlingskvalitet, hvis konsekvenserne af flere 112-opkald og mangel på uddannet personale medfører ændringer i ambulancebemandingen.
Når mængden af 112-opkald stiger, og når der mangler veluddannet sundhedspersonale til at køre ambulancerne, kan konsekvenserne blive så alvorlige, at det i sidste ende går ud over patientsikkerheden.
Det mener Dansk Præhospital Selskab, hvor man er bekymret over udviklingen, og hvor man ser, at ambulancereddere allerede i dag presses hårdt.
Det er eksempelvis ikke unormalt, at en ambulanceredder møder ind til en 12-timers-vagt, men først får en pause på stationen, når vagten slutter. Det betyder et langvarigt højt stressniveau i et i øvrigt højrisikojob, hvor hovedet skal holdes koldt og klart. Eneste formildende omstændighed er, at en ambulance i dag er bemandet med sundhedsfagligt personale, der kan deles om ansvaret. Hvis dét ændres i et forsøg på at løse problematikken, er der kun patienterne til at betale prisen.
I takt med at kravene til fremtidens præhospitale behandling bliver større, har man fra myndighedernes side valgt at sammenlægge uddannelserne til ambulanceassistent og ambulancebehandler for at sikre et højere uddannelsesniveau for begge reddere i en ambulance. En bekendtgørelse fra 9. november 2018 om adgang til udøvelse af virksomhed som ambulancebehandler slår derfor fast, at bemandingen af ambulancer ændres til at være to ambulancebehandlere, så man i en ambulance har to reddere med højt uddannelsesniveau. En bekendtgørelse, som alle involverede instanser har bakket op om. De nuværende ambulanceassistenter har indtil 2029 til at blive opkvalificeret, her efter udløber den overgangsperiode.
Dansk Præhospital Selskab er stærkt bekymret for, om der kan dispenseres fra denne bekendtgørelse i et forsøg på at løse konsekvenserne af flere alarmopkald og mangel på uddannet sundhedspersonale. Eksempelvis ved at udskifte en af ambulancens to reddere med en chauffør uden sundhedsfaglig uddannelse. Det vil både være imod bekendtgørelsens hensigter, men vil også få alvorlige konsekvenser for hver enkelt ambulanceredder og for patienterne.
At køre ambulance er som bekendt et højrisikojob. Ambulanceredderne ved ikke, hvad de kommer ud til, før de står på stedet. Måske er det livstruende. Måske er det knapt så alvorligt. Måske ser det tilforladeligt ud, men kan blive til en kritisk situation, hvis de overser symptomer eller sammenhænge. Derfor skal de være skarpe og have overblik. Ved hver eneste kørsel.
Hvis man ikke har en sundhedsfaglig kollega med til hjælp og sparring i ambulancen, vil det være en degradering af behandlingskvaliteten af patienten. Det vil også betyde, at den ambulanceredder, der står som eneste sundhedsfaglige person, vil stå alene med ansvaret på samtlige ture. Det giver sig selv, at det vil medføre et konstant hårdt pres og angiveligt medføre ”omsorgstræthed”, der kan påvirke behandlingen af alle patienttyper. Det gælder både den patient, som ikke har en livstruende tilstand, men som ambulanceredderen skal give fuld opmærksomhed for at skabe ro og den rette behandling i situationen. Det gælder naturligvis også den kritisk syge patient, hvor ambulanceredderen som eneste ansvarlige skal få indsigt i anamnese, lægge en behandlingsplan, lægge drop, lave medicinoptræk og medicinadministration, skabe samarbejde og optimal overlevering til den modtagende enhed og skrive journal. Eksempelvis vil det være urealistisk at tro, at en ambulanceredder kan bede en chauffør, som ikke har en sundhedsfaglig uddannelse inden for det præhospitale område, om eksempelvis at afhjælpe en kritisk truet luftvej ved brug af håndgreb og ved at suge luftvejen fri, mens ambulancebehandleren anlægger et drop og klargør evt. medicinering.
Derfor er det Dansk Præhospital Selskabs bekymring, at patientsikkerheden og den sundhedsfaglige kvalitet vil falde, hvis man halverer den sundhedsfaglige kompetence i ambulancebemandingen. Hvis der ikke i stedet findes en mere holdbar og langsigtet løsning, er der især én gruppe, der mærkbart kommer til at betale prisen: Patienterne.
På vegne af bestyrelsen i Dansk Præhospital Selskab
Morten Lindkvist og Lars Borup