Nye muligheder og perspektiver i Region Midtjylland

Region Midtjylland skal spare ca. 360 mio. kr., og Præhospitalet skal være en betydelig del af
denne sparerunde. I DPHS vil vi gerne rose den øverste ledelse i Præhospitalet for modet til at
bringe nogle af de ti akutlægebiler i spil i deres samlede spareforslag. Det er i tråd med DPHS’
holdning om, at akutlægebiler er et vigtigt supplement til primær ambulancerne og akutbiler, men
også at de skal anvendes fornuftigt og have en høj driftstid for at det giver mening.

Vi vil samtidig gerne rose regionsrådet for at tage dette modige og vigtige valg, selvom vi fuldt ud
anerkender at det er et kontroversielt og vanskeligt valg som er truffet. I DPHS hæfter vi os ved,
at nedskæring fra 10 til 6 akutlægebiler begrundes med højnet faglighed og kompetencer hos
ambulancepersonalet. Således står der i Budgetaftalen 2024: “I de seneste år er
ambulancepersonalets kompetencer ift. at foretage sundhedsfaglige vurderinger og behandling
højnet betydeligt, senest med en længere uddannelse med mere sundhedsfaglig tyngde. Det er i
Region Midtjylland desuden besluttet, at 40 % af ambulancepersonalet er paramedicineruddannet i
2030.”

Vi vil i DPHS gerne takke politikere og embedsværk for dette skulderklap til
ambulancepersonalet, samtidig vil vi gerne rose ambulancepersonalet og organisationerne bag,
da det er dem som ved hjælp af et betydeligt kvalitetsløft har banet vejen for dette tiltag. Ud over
dette er der mangel på lægeassistenter (ambulancepersonale) og akutlægebilslæger
(anæstesilæger), i lighed med andet sundhedspersonale, disse kan derfor med meget større
effektivitet udnyttes andre steder i sundhedsvæsenet, f.eks. i en ambulance, på operationsafsnit
eller intensivafdeling, i stedet for at køre 1-2 ture på 24 timer hvor de specialiserede kompetencer
sjældent finder anvendelse.
Grundet det store antal akutlægebiler har Region Midtjylland gennem længere tid haft vanskeligt
ved at besætte vagterne med rutineret og kvalificeret personale, ved at nedbringe antallet af
akutlægebiler forventer vi i DPHS at man dermed sikrer kvalificeret, rutineret og højt specialiseret
personale i akutlægebilerne, hvilket i sidste ende vil gavne patienter og ambulancepersonale.
Samtidig frigøres der ambulancepersonale som i stedet kan bemande ambulancer og dermed
medvirke til at nedbringe antallet af ambulancer, som må sættes ud af drift pga.
personalemangel.

Vi kan her i dagene efter nyheden og budgetaftalen se i nyheder, medier og på de sociale medier
at beslutningen om at nedlægge fire akutlægebiler skaber vrede, frygt og utryghed, både hos
befolkningen men også hos noget af personalet på de ramte enheder og i ambulancerne. Vi
anerkender fuldt ud at forandringer ofte vil medføre sådanne følelser og at det aldrig er rart at få
ændret på sin tryghed, det være sig i ansættelser eller i sundhed. Vi mener dog at en del af
dækningen bygger på et fejlagtigt grundlag. F.eks. skriver Jyllands Posten 6/9-2023: “Således kan
borgerne i og omkring Ringkøbing, Lemvig, Grenaa og Silkeborg ikke i fremtiden regne med at få
hjælp fra en akutlægebil, hvis noget går galt”. Yderligere citeres overlæge Bjarne Larsen i
Midtjyllands Avis: ”Jeg er forfærdet og rystet. Man bringer 100.000 borgeres liv i yderligere fare,
fordi de ikke kan få hurtig hjælp af højt specialiserede læger, der er vant til at yde livreddende
indsats på stedet”. Dette må vi på det kraftigste korrigere.

For det første vil vi på det kraftigste opponere mod skræmmekampagner, samt at insinuere at
borgerne skal føle sig utrygge ved at modtage hjælp fra ambulancerne. Dernæst er det vigtigt at
fastslå at ALLE borgere med behov for hjælp af en akutlæge stadig VIL modtage denne hjælp,
enten fra en akutlægehelikopter eller en af de seks blivende akutlægebiler, om end der i få
tilfælde kan gå lidt længere tid i forhold til nu. Denne tidsfaktor er også blevet påpeget i medierne
som værende et problem, her nævnes f.eks. ved hjertestop.
I DPHS anerkender vi fuldt ud at tidsfaktoren er altafgørende ved hjertestop, det er bare ikke tiden
til ankomst af en læge men derimod tiden til der ankommer “Hjerteløbere”, eller
ambulancepersonale som kan yde den basale hjerte-lungeredning og evt. afgive et stød, som er
afgørende. Forskning og erfaringer fra ambulancepersonale viser alt sammen det samme: Vil du
overleve med en god prognose ved hjertestop, er én faktor afgørende; om du modtager hurtig
hjertemassage og stød fra en hjertestarter, dette uagtet om du bor i by eller et tyndt befolket
område.

Vores anbefaling fra DPHS er, at man som borger i Danmark, uagtet om man bor i område med
akutlægebil eller ej, i tæt eller tyndt befolket område eller i nærheden af en ambulance, uddanner
sig i hjertelungeredning og tilmelder sig “Hjerteløber” ordningen, da dette vil gøre en stor forskel
for borgere som måtte opleve hjertestop. Dermed udvides de allerede eksisterende lokale
netværk som træder til i tilfælde af hjertestop, som det med stor succes er blevet gjort f.eks. på
Langeland og yderområder i Region Sjælland.

Hjertestop er et eksempel, et andet kunne være alvorlige traumer, hvor hurtig transport ofte er
mere livreddende end en akutlægebil. Derudover er det vigtigt at pointere at Danmark, på trods af
dens lille størrelse, råder over fire akutlægehelikoptere (HEMS enheder). Disse er netop tiltænkt
de geografiske områder med lang transport til akut- og traumemodtagelser samt til de patienter
hvor tid er en afgørende faktor, dette setup ændres der ikke på i den aktuelle aftale. Det er her
vigtigt at understrege at disse enheder kun bør anvendes, hvor det giver mening i forhold til tid og
patienttilstand. HEMS bør derfor ikke disponeres til hændelser, hvor det er hurtigere at køre i
ambulance til hospitalet.
Når nu antallet af akutlægebiler nedbringes, vil det naturligt give et større pres på de
tilbageværende akutlægebiler. Det vil i hvert fald ske, hvis AMK i Region Midtjylland fortsætter
den disponering, som har været hidtidig praksis. Region Midtjylland er således den eneste region
i Danmark hvor akutlægebiler disponeres til kørsler kategori A3 (alm. ambulance) og A2
(paramediciner ambulance) ud fra Dansk Indeks (fælles disponeringsværktøj for hele landet).
Man har derfor gennem en lang årrække konsekvent “overdisponeret”, efter DPHS’ opfattelse,
muligvis udelukkende for at få “kilometer i benene” hos akutlægebilerne. Ved at disponere mere
specifikt hos AMK kan man derfor nedbringe mængden af unødige akutlægebils kørsler og i
stedet sikre at de ser de rette patienter i rette tid.
Hvis der er utryghed eller usikkerhed om argumentet vedr. disponering, foreslår vi i DPHS at data
vedr. kompetencer og behandlinger på kørsel A2 og A3 gennemgås. Det vil give indsigt i om
disse kørsler gør brug af kompetencer som ikke i dag er til stede eller kan delegeres til
paramedicinere eller ambulancebehandlere.
For at sikre hurtig og kompetent behandling kommer vi i DPHS med følgende anbefalinger:

• I de byer hvor der nedlægges akutlægebiler tilsikres min. et ambulanceberedskab dækket med paramediciner.
• AMK visitere og disponere efter Dansk Indeks således at akutlægebilerne kun sendes til kørsler hvor dette er indiceret, kørsel A1.
• AMK visitere og disponere efter Dansk Indeks så der så vidt muligt sendes paramediciner beredskaber på kørsel A2.
• AMK visitere og disponere HEMS til de geografiske områder hvor der er en tidsmæssig gevinst, hvor der kan være længere transport til hospital eller hvor akutlægebil ikke er muligt.
• Det sikres at en stor del af lokalbefolkningerne har modtaget undervisning i hjerte-lungeredning og er tilmeldt “Hjerteløberordningen”.
• Adgang til offentligt tilgængelige hjertestartere udvides.
• Uddannelsen til paramediciner gøres til en professionsbachelor. Processen med dette bør accelereres kraftigt.

På vegne af bestyrelsen i Dansk Præhospital Selskab

Formand Lars Borup
Talsperson Morten Lindkvist-Viggers og Bestyrelsesmedlem Arne Jensen