Sundhedsstyrelsen har bedt om input til udmøntningen af et styrket akutberedskab som
led i aftalen om en sundhedsreform, og sammen med Præhospitalt ledelsesforum, Danske
Regioner, RKKP databasen og Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin
(DASAIM) er Dansk Præhospital Selskab (DPHS) blevet spurgt.
Fagligt er udgangspunktet Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdet, men SST er
også opmærksom på, at det præhospitale område er i en strategisk udvikling med hensyn
til at styrke visitationen og udfordringerne i forhold til rekruttering. Samtidig er det styrkede
akutberedskab en del af en politisk aftale.
DPHS har været til møde i Sundhedsstyrelsen for at drøfte forslag til kriterier, og DPHS
anbefaler følgende i forhold til akutpuljen som et alternativ til at sætte flere køretøjer på
gaden:
✅ At der ikke er brug for flere præhospitale enheder (ambulancer, akutbiler og akutlægebiler). De eksisterende skal blot bruges fornuftigt.
✅ At responstiden ikke er et udtryk for kvalitet i akutbehandling, og at der bør kigges på andre parametre for at kunne vurdere kvaliteten af den/det præhospitale behandling/tilbud.
✅ At der i vagterne bliver tid til at evaluere eller blot få en pause med jævne mellemrum for at kunne få tid til at restituere inden næste akuttur. At køre i akuttjenesten er et højrisikojob med et til tider højt stressniveau.
✅ En styrkelse af de sundhedsfaglige vagtcentraler (AMK), så der bliver tid til at kvalificere 112-opkaldene og med endnu større mulighed end i dag for at kunne oprette videokonference til indringer. Det kræver mere tid til de enkelte opkald, og DPHS anbefaler, at der ansættes mere personale på de sundhedsfaglige vagtcentraler, så der bliver tid til en længere samtale. Endvidere anbefaler DPHS at kigge på muligheden for en sekundær triage i vagtcentralen eller ude ved patienten ved eksempelvis afsendelse af en Præhospital Visitationsenhed. Den sekundære triage kan med fordel udføres af en paramediciner eller læge med præhospital erfaring.
✅ At flere kørsler visiteres over i liggende syge/patienttransport (ST eller PT. Kørsel). Det kræver en ændring i triagen og en ændring af responsplan eller en opkvalificering af det personale, der kører i den liggende sygetransport.
✅ En styrkelse af uddannelsesniveauet i forhold til den kompleksitet, vi møder ved patienterne i dag. Vi møder et stigende antal patienter med multisygdom og polyfarmaci. Det kræver en mere solid uddannelsesplatform end i dag. I DPHS er der stor tilfredshed med at være indbudt til at give input, og vi vil bl.a. prøve at gøre selskabets indflydelse gældende, så ikke opstår en situation, hvor der sættes køretøjer på gaden, uden at der er reel mulighed for, at de kan bemandes.
– På papiret kan det jo være en rigtig god idé at beslutte, at der skal flere præhospitale køretøjer på gaden, men vi vil med vores faglige baggrund og stærke forankring i daglig praksis gerne være med til at komme med vores input til, om det er den bedste løsning for borgerne. Derfor mener vi, at ovenstående eksempler er gode bud på, hvordan vi får styrket og videreudviklet akutberedskabet i Danmark. Vi er taknemmelige for den lydhørhed, som Sundhedsstyrelsen viser i denne proces, og vi deltager selvfølgelig altid gerne, når SST indkalder – både nu og i fremtiden, siger formand for DPHS, Lars Borup.