Ambulancepersonale skal anses og behandles som andre sundhedsprofessionelle i denne COVID-19 pandemi. De skal selvfølgelig have de værnemidler som de procedurer de udfører kræver. De skal ikke have ændret deres retningslinjer så de passer til materiellet som er til rådighed, og de skal ikke vælge om de vil redde liv eller have en influenza.
En ny coronavirus er over os. Sygdommen har fået navnet COVID-19 og har med brutal kraft bevæget sig henover Kina, Europa og til resten af verden. Den har allerede taget mange liv og lagt samfundet som vi kender det ned, i hvert fald for en tid. Vi er sikre på vi vil rejse os igen og forhåbentlig vil vi have lært en masse undervejs.
Det er dog ikke nok vi kun lærer af denne pandemi i efterforløbet. Forskellen på i dag og året 1918 under den spanske syge, er at vi i dag kan dele og sprede informationer hurtigere end nogensinde. Under den spanske syge var verden i krig og nyheder spredte sig langsomt via aviser og langs jernbanen i Europa. Derfor skal vi lære af de dyrt købte erfaringer Italien og Kina allerede har gjort sig. Lande hvor sundhedsvæsnet har været eller stadig er lagt ned, lande hvor flere sundhedsprofessionelle er døde af sygdommen og endnu flere er smittede måske også mens de udførte deres arbejde.
Kollegaer fra Kina og Italien beretter om vigtigheden af at vi bør anvende de mest sikre værnemidler som passer til situationen. Som os er de nervøse for at bringe smitte videre, til patienter såvel som familien derhjemme.
Under SARS-epidemien anvendte kolleger i Hongkong et højere niveau af personlige værnemidler end mange andre lande og havde færre syge kolleger end resten af de påvirkede lande.
Det undrer derfor Dansk Præhospital Selskab (DPHS) at vi ser ledere gå ud i pressen (1) og ændre i retningslinjerne som internationale medicinske selskaber anbefaler. Præhospital chef Gitte Jørgensen fra Region Syddanmark giver i en artikel i Jyske Vestkysten (1) udtryk for at personalet har et overforbrug af vitalt materiel. Hun giver samtidig udtryk for at redderne ”bare” kan vente med afstand til patienten indtil en af regionens akutlægebiler ankommer til adressen med det relevante udstyr (1)(2). Det er en helt urimelig holdning at have til sit personale som hver dag gør en kæmpe indsats og som regionen selv ofte lovpriser for at være en sundhedsfaglig spydspids med store behandlingsmuligheder.
Hvis Gitte Jørgensen mener at hendes personale ikke kan administrere brugen af masker til at beskytte dem selv under risikabelt og smitsomt arbejde peger fingeren ofte mere på organisationen end på personalet. Det kræver god, tydelig og korrekt information, og det kræver træning i anvendelse af korrekt brug af værnemidler for at personalet kan anvende det korrekt. Derfor må pilen pege mod organisationen hvis personalet ikke løser opgaven på den ønskede måde. Det er samtidig helt urimeligt at procedurer som ventilation og sugning af luftvejene i nogen regionale akutberedskaber (2) nu ikke klassificeres som virusspredende procedurer, på trods af at man flere andre steder i sundhedsvæsnet anbefaler kun at ventilere COVID-19 patienter hvis man har FFP2/3 maske på, eller helt undlader at ventilere under intubationsforsøg netop for at undgå at sprede viruspartikler (3)(4).
Vi er sundhedsprofessionelle ambulancereddere som tilser og behandler ikke visiterede patienterne i usikre miljøer. Det er situationer hvor vi ikke har baggrundsviden om hverken patientens eller familiens symptomer. Patienternes behov udvikler sig på kort tid og vi behandler patienterne i små lukkede bårerum uden meget ventilation. Vi bør selvfølgelig have de samme værnemidler som andre sundhedsprofessionelle der udfører procedurer som har stor risiko for at sprede coronavirus. (4)(5)(6)(7)
Ambulanceredderne kan og skal selvfølgelig anvende mindst muligt antal værnemidler i vores nuværende situation. Vi i DPHS er sikre på at ambulanceredderne kan og vil hjælpe til med at anvende de omtalte masker (FFP2/3) i det korrekte omfang, men de skal selvfølgelig have den samme mulighed for beskyttelse som alle andre i det sundhedsvæsen vi også er en fremskudt del af.
Ambulanceredderne skal under ingen omstændigheder have besked fra deres chefer eller organisationer, efter de har fjernet værnemidler, om at ”I det tilfælde må redderne gøre op med sig selv, om patienten skal dø, eller han risikerer noget, der for dem vil minde om influenza.” (1)
Debatten bør ikke handle om den rigtige maske er FFP2 eller FFP3 men handle om at vi som andre i sundhedsvæsnet selvfølgelig skal have de værnemidler som de procedurer vi skal lave kræver. Debatten bør fokusere på at vores retningslinjer ikke skal ændres og tilpasses de værnemidler som kan skaffes og som er tilstede. Retningslinjerne bør være de samme, på trods af mangel på de korrekte værnemidler, for at sikre at alle er indforstået med at der er en risiko når vi løber tør. Retningslinjerne bør tilrettes så de indeholder en plan A, B og C og måske D. Således, at når vi ikke har det bedste valg til rådighed, hvad er så det næstmest sikre osv. Vi er sikre på at redderne vil forsætte med at yde den bedst mulige behandling i denne svære periode, også selvom de bedste masker ikke kan skaffes, men de vil vide hvad de gør og ikke have besked på at de kan klare sig uden.
Bestyrelsen i Dansk Præhospital Selskab
Opdateret den 24. marts. Gitte Jørgensens ansættelsested er rettet til Region Syddanmark fra Ambulance Syd.
Referencer
- 1. Artikel i Jyske Vestkysten den 18. marts 2020 “Ambulancereddere har fået taget deres masker midt i coronakrise: – Vi er bange for at blive smittet”
- 2. Region Hovedstadens instruks for COVID19 patienter
- 3. Forslag til luftvejshåndtering af patienter med erkendt eller mistænkt Covid-19 infektion. RH intensiv 4131
- 4. WHO anbefalinger for PPE under COVID19 pandemien
- 5. Sundhedsstyrelsens Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet
- 6. Consensus statement: Safe Airway Society principles of airway management and tracheal intubation specific to the COVID-19 adult patient group
- 7. Maskeposeventilation er en aerosol procedure mja.com.au